Dette optager mig!
Jeg er overbevist om, at vi alle har noget, som vi kan bidrage med på denne blå planet.
De sidste 20 år har jeg været optaget af personlig udvikling. Jeg har været optaget af spørgsmål som: Hvordan kan jeg lade mit lys træde mere frem? Hvordan kan jeg lade glæden være det centrale i mit liv? Hvordan hænger det sammen, at helbredelse og glæde går hånd i hånd? Hvorfor er det vigtigt, at vi også får kontakt til vores skyggesider? Hvad vil det sige at tillade sig selv at være sårbar hver eneste sekund? Det har været en meget spændende rejse, og pludseligt blev det tid til at lave yogarejser med min veninde og samarbejdspartner, Jamila. Mit bidrag består af undervisning i klassisk Hatha-Yoga, Astanga-Yoga og Restorativ Yoga. Jeg har 10 yogahold om ugen og har undervist siden 2010. Jeg har en socialpædagogisk baggrund og har i 15 år arbejdet både som underviser og pædagog indenfor specialområdet. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får fjernet alle de løgnene, som vi gennem årene har bildt os selv ind, eller som vi har fået fortalt af andre. Alle de løgne som er med til at blokere vores energi, og som er med til at vi lader os begrænse og forhindrer os i at udleve det liv, som vi inderst inde brænder for at manifestere. Alle disse løgne må elimineres. Det er noget, der optager mig meget. |
Derudover er jeg optaget af at hjælpe andre mennesker med at leve et autentisk liv, dvs. deres eget liv - som de har fået - og ikke andres liv. Yoga er et fantastisk redskab til dette formål. Når vi rejser ud i en autentisk verden, som vi gør på denne yogarejse, bliver vores autentiske jeg spejlet. Når vi praktiserer yoga morgen og aften, så flytter vi grænser og får en dybere kontakt til hjertets hvisken.
Karima & Jamila
|
Om Jamila og KarimaJamila og jeg er begge født og opvokset på Vesterbro i København. Vores forfædre kommer fra Marokko, og Jamila og jeg taler tilsammen både arabisk og berbisk.
Vi har altid kendt til hinanden, men vi lærte hinanden lidt bedre at kende i 2015, da vi mødte hinanden tilfældigt i flyet på vej til Rom. |
Da vi året efter igen ved en tilfældighed mødte hinanden i bazaren i Marrakech, blev vi enige om, at der måtte være en dybere mening med dette. Vi aftalte at spise frokost i Atlasbjergene dagen efter, og her startede vores samarbejde, nemlig autentiske yogarejser til Marokko. Vi laver to yogarejser om året (se under yogarejser. Vi har et begrænset antal pladser).
Jamila er fantastisk til at finde lækre, unikke spisesteder og lave særaftaler med den lokale Hamam samt finde hyggelige Riads, vi kan bo på. Sammen skaber vi gode kontakter til lokalbefolkningen, som altid er hjælpsomme og guider os videre på rejsen i det unikke eventyrland, som Marokko er.
Som almindelig turist kan det være svært at nå ud til områder, hvor folk stadig lever, som de altid har gjort. Jamila og jeg har et rigtigt godt kendskab til landet, sproget og kulturen, hvilket gør det hele meget mere spændende og oplevelsesrigt for vores rejsedeltagere. Det er en kæmpe fordel, at vi kan sproget. Det er med til at skabe tryghed og glæde, og vi kommer lidt mere under huden på Marokko.. Klik her for at redigere.